Kødboller i tomatsovs


Kødboller i tomatsovs

Kødboller er lækre. Tomatsovs er lækkert. Kombinationen af gode faste kødboller og Verdens Bedste Tomatsovs får englene til at synge og hitter hos alle aldersgrupper. Kødboller i sovs er generelt undervurderet i Danmark, hvor vi i stedet tilbereder bollerne på panden og kalder dem frikadeller med brun sovs ved siden af.

Ingredienser

  • 400-500 ml Verdens Bedste Tomatsovs
  • 50 g friske brødkrummer
  • 100 ml mælk
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 spsk olivenolie
  • 500 g hakket oksekød
  • 500 g hakket svinekød
  • 4 spsk. revet parmesan
  • 1 håndfuld finthakket persille

Fremgangsmåde

  1. Læg brødkrummer i en lille skål dæk til med mælk. Lad det stå og trække.
  2. Steg løg og hvidløg i en spsk. olie i 5 minutter over medium varme. Tages herefter af og sættes til afkøling.
  3. Når det er koldt røres brødkrummerne i sammen med det hakkede kød, parmesan, og persille.
  4. Tilsæt salt og peber og rør godt sammen.
  5. Forvarm ovnen til 200C. Form farsen til store kødboller. Varm den resterende olie i en sauterpande og brun kødbollerne på alle sider i ca 5 minutter.
  6. Hæld tomat saucen i et ildfast fad og læg kødbollerne oven på. Dækkes løst med folie og bages i ovnen i 15 minutter.
  7. Fjern folien og giv det 10 minutter mere i ovnen.

Serveres med spaghetti, samt et drys parmesan.
Print denne opskrift

Ingen kommentarer »

No comments yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *